Energirenovering i offentlige bygninger vil give vinduesbranchen vind i sejlene

februar 9, 2024

Kirsten Østergaard Poulsen har før haft succes med at forudse en markedsudvikling. Privatfoto

Foto: Vinduesindustrien

Et snarligt boom er på vej i vinduesbranchen, fordi offentlige bygninger – både på EU-niveau og i Danmark – vil skulle renoveres for at opfylde de stigende krav til isolering. Sådan lyder det fra en specialist.

 

Af Ebbe Fischer

Generelt er tendensen inden for vinduer, at bygherrer i alle størrelser går højt op i energirenovering – lige fra privathuse til de helt store projekter.

Og faktisk vil det ofte være en fordel at skifte, allerede når vinduerne er ti år gamle.

Sådan lyder det fra Claus Arberg, direktør i Hvidbjerg Vinduet og bestyrelsesformand i Vinduesindustrien.

 

Offentlig supertanker som storkunde

Claus Arberg mener, at meget store offentlige aktører snart for alvor vil røre på sig.

”Statslige og offentlige bygninger forventes i stor stil at skulle udskifte deres vinduer til mere energivenlige typer. Vi ser ind i et stort potentiale for vores branche, og tendensen til at udskifte vinduer vil fortsætte mange år endnu. Også på offentligt niveau, herunder EU-niveau,” siger han.

 

Hvornår tror du, I for alvor vil mærke det boom?

”Jeg forestiller mig, at det vil komme stille og roligt over de næste 3-5 år. Også for at holde temperaturen på et stabilt niveau – og undgå overophedning.”

 

Udover at overholde regler, hvad kan branchen så gøre ift. CO2-reduktion og klimaaftryk?

”Vi kan gøre meget. Vinduesbranchen var tidligt ude med klimavenlige produkter, og allerede i 2016 stod vi sammen om en ramme for branche-EPD’er (Environmental Product Declaration, red.). Også før entreprenører og bygherrer efterspurgte det, og de er nu ført ajour til fælles branche EPD’er i forbindelse med, at vi i starten af 2021 har set nye EU-retningslinjer.”

 

Branchen vil være på grøn forkant

At Vinduesindustrien som brancheforening har gjort EPD’er tilgængelige for medlemmerne betyder, ifølge Claus Arberg, at også mindre aktører har en chance for at opfylde kravene og ikke mindst være på forkant.

”Det danner jo et solidt grundlag for at dokumentere vores CO2-aftryk,” siger han.

”Jeg synes, at vi som branche har været med til at hjælpe vores medlemmer med at se på, hvordan vores produkter og alle processerne kan håndteres på en forsvarlig måde. EPD’erne er jo selve grundlaget for at tilvejebringe den dokumentation, vi hver især skal lave for vores produkt.

Det er del af den obligatoriske ESG-dokumentation, og det vil vokse meget. Bygger man over 1000 m2, skal der laves bæredygtighedsregnskab,” påpeger Claus Arberg.

 

 

Related Articles

Hver fjerde boligejer vil investere i solceller, men ikke pga. klimaet

Hver fjerde boligejer vil investere i solceller, men ikke pga. klimaet

VÆKST: Solceller ligger helt i top på ønskelisten over energirenoveringer hos danske boligejere. Og det skyldes først og fremmest én ting: Økonomi.    Af redaktionen Danskerne har for alvor fået øje på solcellerne, når de skal nedbringe energiregningen. I en ny...

Ny politisk aftale stiller ambitiøse klimakrav til byggeri

Ny politisk aftale stiller ambitiøse klimakrav til byggeri

Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet er blevet enige om en aftale, der sætter ambitiøse grænser for, hvor meget CO2 et nyt byggeri må udlede. Af redaktionen Med aftalen bliver klimakravene for...

Per Aarsleff går all in på ny grøn trend

Per Aarsleff går all in på ny grøn trend

TENDENS: Flere og flere i branchen bringer biodiversitet i spil som del af den grønne omstilling. Senest kommer en af de helt tunge aktører med sin egen guide på feltet, mens direktøren taler om at inspirere.   Af redaktionen ”Uanset hvor vi arbejder, om det er...