Staten tildeler yderligere 30 mio. kr. til udvidelse af Søby Havn
juni 27, 2024
Transportminister Thomas Danielsen (V) yderst til venstre har sikret politisk opbakning til flere millioner til Ærø. Foto: Transportministeriet
Partierne bag Infrastrukturplan 2035 har sikret opbakning til sidste etape af havneudvidelse på Ærø.
Af redaktionen
Der er smidt mange milliarder kr. efter havneudvidelser de senere år i Danmark.
Selv mindre øer er omfattet. Staten bevilgede således 75 mio. kr. i 2018 til en udvidelse af Søby Havn på Ærø. Projektet blev dog fordyret, og derfor har der været efterspurgt yderligere tilskud.
Nu sender en bred kreds af partier (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) yderligere 30 mio. kr. til Søby Havns såkaldte minimumsprojekt. Med beslutningen om et ekstra tilskud er der altså samlet set afsat 105 mio. kr. i statsligt tilskud til udvidelsen.
Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.
Tilskuddet skal understøtte, at Søby Havn sammen med Ærø Kommune snarest muligt kan igangsætte udvidelsen af Søby Havn, så den kan stå færdig inden udgangen af 2027.
Related Articles
Asfaltboss: Kommunerne bremser den grønne omstilling
Direktør for Asfaltindustrien, Jakob Svane, efterlyser mere effektivitet i det offentlige bureaukrati - for hans medlemmer vil gerne være mere grønne. Hvis de får lov. Men ofte kan det tage flere år at få en miljøgodkendelse som aktør på feltet. Af Ebbe Fischer...
Hansson & Knudsen skal opføre Fredensborg Kommunes hidtil største byggeprojekt
'Generationernes Hus' indebærer en ny skole med fire spor og SFO, en ny idrætshal og en udvidelse og renovering af det nuværende bibliotek. Det hele bliver opført efter DGNB Guld-standarden for bæredygtigt byggeri. Af redaktionen Onsdag den 3. juli 2024...
Havnen i Struer skal transformeres – projektet er sendt i udbud
Struer Kommune har sendt ’Stævnen’ i udbud. Over de kommende år vil man udvikle de tidligere industriområder på Struer Havn til en attraktiv ny bydel med både boliger, kulturliv og nye byrum. Af redaktionen En ny promenade langs vandet, et nyt offentligt byrum...






