marts 20, 2024
Miljøminister Magnus Heunicke (S). Pressefoto: Morten Fauerby // MONTGOMERY
Folketinget har vedtaget en lov, der dikterer, at man skal genbruge byggematerialer, når bygninger over 250 m2 rives ned. Minister i hårdt udfald mod praksis.
Af redaktionen
Godt 40 procent af Danmarks samlede affald stammer fra byggebranchen. Det svarer – ifølge miljøminister Magnus Heunicke (S) – til cirka fem millioner ton affald om året.
Og langt mere kan genbruges, mener ministeren.
Heunicke: Det er tåbeligt
Derfor har han samlet et flertal på Christiansborg, som har vedtaget, at byggebranchen bliver pålagt at udarbejde en plan for genbrug af materialer ved nedrivning af bygninger over 250 kvadratmeter.
”Vi kan ikke blive ved med at hente sand og grus op. Vi er nødt til at genbruge mere. Det er så tåbeligt, at vi ikke genbruger materialerne,” siger Magnus Heunicke ifølge DR.dk
Den nye lov træder i kraft d. 1. juli 2024.
Læs mere på Building News:
Om målsætninger:
Miljøministeriet forventer, at de nye regler og den eksisterende teknologi i gennemsnit vil sikre:
- 14 procent af beton i høj kvalitet kan genanvendes (tæt på 0 procent idag), og at 12 procent kan genbruges (tæt på 0 procent i dag).
- Omkring 60 procent ubehandlet træ kan genanvendes (40 procent i dag), og at 9 procent kan genbruges (tæt på 0 procent i dag).
- Cirka 27 procent tegl, klinker og mursten kan genbruges (tæt på 0 procent i dag).
Kilder: DR og Miljøministeriet
Related Articles
Thermotræ vinder frem i dansk byggeri – stabilitet, holdbarhed og stigende kapacitet
Thermotræ har på få år udviklet sig til et af de mest efterspurgte materialer i moderne byggeri. Den kemifrie proces, hvor træ opvarmes til meget høje temperaturer under kontrollerede forhold med varme og vanddamp, ændrer træets struktur og giver markant bedre...
Arkil sikrer skånsom oprensning i København, grundvandet fri for TCE
Grundvandet i Københavns Nordvest-kvarter er blevet fri for en omfattende forurening, efter at entreprenørvirksomheden Arkil har gennemført en skånsom oprensning af en tidligere erhvervsgrund. Over 50 kilo af opløsningsmidlet TCE er fjernet, og myndighederne har nu...
Dan-Element præsenterer prototype på nyt præfabrikeret stribefundament
Dan-Element har i samarbejde med NCC og Rambøll udviklet en prototype på et optimeret præfabrikeret stribefundament. Prototypen bliver præsenteret under Green Innovation Week i Skive den 25. september 2025. Formålet med udviklingen er at reducere både materialeforbrug...






