Små enheder af socialt boligbyggeri kan være på vej på landet
april 12, 2024
Foto: James Frid
Når ældre mennesker ikke længere kan bo i deres hus på landet, mangler der tilbud i landsbyen. Det kan man gøre noget ved, lyder et argument. Udviklere ser på området.
Af Ebbe Fischer
Hvis man som udvikler skal arbejde med et projekt på 3-4 huse i en landsby, er det måske ikke så spændende.
Men hvad nu hvis et boligselskab samler 30 landsbyer, så projektet pludselig tæller over 100 boliger?
Boligstøtte giver muligheder
Trine Lybech Madsen er Arkitekt MAA og en del af Akademisk Arkitektforening Østjylland. Og så er hun en af initiativtagerne bag kampagnen og konkurrencen ’Det er dejligt på landet’.
Hun peger på muligheden for at samle større projekter.
Skal man have mere socialt boligbyggeri på landet?
”Ja, måske. Nogle udviklere siger, at fordi mange ældre får en stor boligstøtte, kan de komme op og have rækkehuse, der koster 11-12.000 om måneden, og så kan der være en businesscase i at bygge de her lidt mindre enheder – måske 3-4-5 huse,” siger Trine Lybech Madsen.
Ældre bekymrer sig over værdier
Et problem for mange ældre på landet er, at investering og afkast ikke hænger ret godt sammen.
”Mange ældre mennesker bor jo på landet, og det kan være svært for dem at se, hvad de skal gøre for den næste ejer. Altså hvad de skal gøre ved deres ejendom for, at den stiger i værdi,” siger Trine Lybech Madsen.
Hun uddyber:
”De bekymrer sig om deres egen situation i boligen, og de ønsker ikke at se, at den forgår. Her kan man gå ind og se på, hvordan man kan transformere boligerne – og gerne sørge for, at de ældre kan flytte et andet sted hen i landsbyen. Men det er der altså ikke rigtig forhold til i dag.”
Related Articles
Dansk Håndværk: Regeringen vil afskaffe byggeskadeforsikringen
Kravet om byggeskadeforsikring ved opførelse af nye boliger står til at blive fjernet fra 1. januar 2027. Hos Dansk Håndværk bliver planerne modtaget positivt, fordi ordningen ifølge organisationen har gjort nybyggeri dyrere uden at skabe tilsvarende værdi for...
Fire ud af ti nye varebiler kører nu på el – men håndværkerne har stadig praktiske forbehold
Elektriske varebiler har for alvor fået fat i det danske marked. Fra januar til og med juli 2026 blev der indregistreret 5.826 elvarebiler. Det svarer til godt 40 procent af alle nye varebiler i perioden. Udviklingen går stærkt, men for håndværkerne afgøres valget...
Dansker skal styrke Arups arbejde med de store europæiske bygge- og infrastrukturprojekter
De tidlige projektfaser får større betydning, når rådgiverne positionerer sig til store bygge- og infrastrukturprojekter. Det er udgangspunktet for Arup, der har udpeget danske Sussi Kristine Abildgaard som European Priority Pursuit and Capture Lead.Af redaktionen /...






