februar 7, 2024
Med Novo Nordisk og det nye supersygehus som fyrtårne er Hillerød ved at udvikle sig til en pharmahub, der bare vokser og vokser. Nu er en ny særlig byggeordre afgivet på feltet.
Af redaktionen
Specialiserede kompetencer i lukket råhus og produkionsfaciliteter. Det var afgørende faktorer, da LM Byg vandt en ny stor opgave, fremgår det af en pressemeddelelse fra entreprenøren.
Udvidelse af faciliteter
Frank Aarslew-Jensen, adm. direktør i LM Byg, oplyser endnu ikke, hvem bygherre er.
Men han udtaler følgende:
“Det er en spændende opgave, vi har skrevet kontrakt på, og det er motiverende at bruge vores kernekompetence indenfor råhusbyggeri til at bidrage til bygherres udvidelse af produktionsfaciliteter. Vi har for nyligt også skrevet kontrakt på to andre råhusopgaver til pharmaindustrien, det ene i regi af Pihlkonsortiet, og det må vidne om, at bygherrerne tror på, at vi kan løfte opgaven. Og den tillid er vi naturligvis stolte af.”
Specialist i råhuse
Med en stor egenproduktion har LM Byg særligt fokus på in-situ-støbninger og råhuse af beton men opfører råhuse af alle typer materialer såsom træ og stål.
LM Byg står således bl.a. bag råhusene til byggerier såsom Rigshospitalets nye børnehospital, Mary Elizabeths Hospital, HOFORs nye vandværk, Værket ved Thorsbro og Energicentralen på Sundkrogsgade. I alle tre projekter har LM Byg varetaget den fulde lukningsentreprise – fra opførslen af råhus til montering af klimaskærm, facader og tag og klargøring til tekniske installationer.
Råhusentreprenøren har ligeledes varetaget byggeriet af AGC Biologics og andre medicinalvirksomheders faciliteter og har dermed også erfaring og kompetencer i byggeri af produktionsfaciliteter til pharmaindustrien.
Om LM Byg:
LM Byg A/S er et danskejet entreprenørselskab med speciale inden for beton- og råhusentrepriser samt hoved- og totalentrepriser. LM Byg er blandt de førende i Danmark inden for råhusbyggeri, og med sin store egenproduktionsenhed kan LM Byg udføre alle former for opgaver inden for råhusbyggeri, herunder pladsstøbte betonkonstruktioner, montage af betonelementer, trækonstruktioner og stålkonstruktioner.
LM Byg blev stiftet i 1987 og beskæftiger over 250 funktionærer og specialiserede betonarbejdere. I dag er LM Byg en del af Pihl Koncernen sammen med søsterselskabet Pihl & Søn A/S.
Kilde: LM Byg
Related Articles
Specialist: AI-agenter er på vej i 2025, gør dig klar
Det bliver et spændende nyt år, især når det gælder kunstig intelligens, skriver Magnus Therkildsen - softwareingeniør, AI-specialist og Senior Manager i EG Construction. Hans klumme til Building News har fokus på, hvordan AI kan skabe værdi i byggeriet. Af...
Partner: Banebrydende IoT-netværk sætter nye standarder for bygningsdrift
Efter flere års udvikling præsenterer Aer Networks en revolutionerende IoT-løsning, der samler sikkerhed, bæredygtighed og driftseffektivitet på ét netværk. Fra idé til virkelighed: En ny generation af IoT-netværkAer Networks har gennem flere år arbejdet målrettet på...
Byggefirma med fokus på biobaserede materialer mærker stor vækst
Tømrermester Anders Mainz har været firstmover ift. brug af biobaserede materialer, og mens han for få år siden havde svært at fylde ordrebogen, vælter kunderne nu ind. Building News har talt med ham om at komme i gang med biobaserede materialer og holde grønt fokus....