april 12, 2024
Akademisk Arkitektforening Østjylland har sat sig for at se på, hvilke håndtag man kan hive i, hvis man skal have mere liv på landet. Det handler både om kulturarv og om at undgå en stor klimabelastning, som truer, hvis alle de gamle gårde skal rives ned og bygges om.
Af Ebbe Fischer
”Midt i en klimakrise er det bedste hus dét hus, der allerede er bygget.”
Sådan siger Trine Lybech Madsen – en af initiativtagerne bag kampagnen og konkurrencen ’Det er dejligt på landet’.
Hun er arkitekt MAA og en del af Akademisk Arkitektforening Østjylland, og sammen med en række fagfæller har de sat en konkurrence i søen. Den skal søge løsninger på, hvordan man bedst muligt udnytter landarealerne i fremtiden.
”Vi har haft en del drøftelser i netværksgruppen ’Det er dejligt på landet’ om udfordringer og potentialer på landet. Med konkurrencen ønsker vi at blive klogere,” siger hun.
Brændende platform
Arbejdsgruppen har bl.a. haft fokus på ét særligt problem, der også indgår som en del af den valgte case i konkurrencen.
”Vi ser pt. en brændende platform, fordi man har utrolig mange nedrivningsanmodninger af bygninger på landet. Over de sidste ti år er der nedrevet 10.000 stuehuse,” siger Trine Lybech Madsen og påpeger, at det geografisk spænder vidt.
”Det sker mange steder, at folk gerne vil rive bevaringsværdige bygninger ned. De forfalder, og ejerne ved ikke, hvad de skal bruge dem til,” siger hun.
Hvordan får man markedet med på den, hvis folk ønsker at rive det ned og bygge nyt?
”Her kan man sættes initiativer i søen bl.a. via lovgivning. Og man kan sætte fokus på, at der er en masse indlejret CO2 i disse bygninger, som vi ikke bare kan ’smide væk’. Derudover er det vigtigt at sætte fokus på, at bygningerne ofte er en del af kulturarven. Den mister vi, hvis de rives ned.”
Hvilken lovgivning kan være relevant?
“Staten kan f.eks. give statsgaranterede lån, siden det er svært for mange at låne til et hus på landet. Her har vi faktisk en ny lov, der adresserer dette.
Eller staten kan støtte folk mere direkte, hvis de ønsker at bo på landet. I Syddjurs Kommune har man som et forsøgsprojekt forsøgt at tiltrække nye borgere via direkte økonomisk støtte fra en statslig pulje.”
Bygningsreglement i vejen
Desuden kan bygningsreglement spænde ben, fordi der er skrevet til nybyggeri.
”Her handler det om drift og klimahensyn i nybyggeri, men hvis ældre boliger på landet skal renoveres, er det ikke sikkert, det giver mening at skulle leve op til det nyeste bygningsreglement. Her bør der kunne tænkes nogle mindre skrappe regler ind,” siger Trine Lybech Madsen.
Related Articles
292 nye lejligheder i Silkeborg: Fredensgård skal styrke byudvikling, seniorboliger og moderne boligbyggeri
Et af de største boligbyggerier i Silkeborg har nu nået endnu en milepæl. Med grundstensnedlæggelsen på Fredensgård tager projektet for alvor form, og samtidig løftes sløret for fordelingen af de 292 nye lejligheder, der skal være med til at styrke byudviklingen i...
Dansk Håndværk: Fremtidens faglærte fyldte på generalforsamlingen
Manglen på unge faglærte stod helt centralt, da Dansk Håndværk afholdt generalforsamling. Her blev både juniormesterlære, fritidsjobs og den faldende søgning til erhvervsuddannelserne fremhævet som afgørende temaer for branchens fremtid.Af redaktionen /...
Præfabrikerede træelementer vinder frem – tid, fleksibilitet og CO₂ skubber til udviklingen
Efterspørgslen på præfabrikerede vægelementer og tagmoduler i træ er i tydelig vækst. Det mærkes på tværs af byggeriet, fra entreprenører til bygherrer, hvor behovet for hurtigere byggetid, bedre økonomistyring og lavere klimaaftryk driver udviklingen.Af redaktionen /...






