januar 24, 2024
De to københavnerkarreer, der udgør Ågården, set fra luften. Foto: NCC
Af redaktionen
COWI, Nordic Office of Architecture, Smith Innovation og NCC renoverer boliger for fsb – den største almene boligorganisation i Storkøbenhavn. Og nu har de fået de sidste tilladelser i hus til renovering af 326 boliger i fem etager fordelt på to store karreer.
Renovering i hjertet af Nørrebro
Vi taler om Ågården, midt på Nørrebro, hvor de to karreer strækker sig over Kapelvej, Jægergade, Brohusgade og Rantzausgade.
Kontrakten er – alene for NCC – på ca. 150 mio. kr. og ordreregistreres i forretningsområdet ‘Building Nordics’ i første kvartal 2024. Det oplyser NCC i en pressemeddelelse.
Nordic Office of Architecture har tegnet projektet, mens NCC’s rådgiverfunktion har stået for ingeniøropgaven.
Boligafdelingen blev bygget i sidste halvdel af 1980’erne, og boligerne har enten have, altan, fransk altan eller karnap. Mens 40 boliger er ungdomsboliger, og dertil har boligafdelingen et stort beboerhus i gården og to gæsteboliger. De hele skal renoveres, så afdelingens beboere får gode boliger mange år frem.
Nye ruder, køkkener og badeværelser
Alle boliger får nye køkkener og nye badeværelser, ligesom de tekniske installationer udskiftes, ifølge pressemeddelelsen.
Desuden skal der installeres energiruder, og karnapperne bliver også udskiftet med nye, der giver bedre isolering, dagslysforhold og indeklima i boligerne samt udsyn til gaden. Som led i processen fjernes adskillelsen mellem karnap og stue.
Det glæder Britt Nemmøe, partner og ‘Head of Affordable Housing’ hos Nordic Office of Architecture.
“Beboerne vil opleve, at deres udsigt til byen ændres, og at karnappen bliver en integreret del af deres stuer. Udefra får man også noget nyt at se på, da karnapperne ændrer sig fra at være anonyme og tilknappede til at være mere markante i deres udtryk på facaden mod Åboulevarden. Forhåbentlig en win-win for både beboerne i Ågården og andre, der bruger området,” siger Britt Nemmøe.
Arbejdet går i gang i marts 2024 og forventes afsluttet i 2026.
Kilde: NCC
Related Articles
Danskerne investerer i nye tage, tagentrepriser stiger 45 procent på et år
Flere danske boligejere vælger at få lagt nyt tag. Det viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk, hvor antallet af tagentrepriser i andet kvartal af 2026 er steget med 45 procent sammenlignet med samme periode sidste år.Af redaktionen / building-news.dk Samtidig er...
Restaureringsarkitekt Bente Lange modtager Arkitektforeningens æresmedalje
Efter 45 år med restaurering, bygningsbevaring og formidling hædres arkitekt MAA Bente Lange nu med Arkitektforeningens æresmedalje. Gennem sin karriere har hun sat et markant aftryk på både danske og internationale restaureringsprojekter – fra sommerhuse og...
Danskerne renoverer hurtigt efter boligkøb – giver nyt fokus på rådgivning og materialevalg i byggeriet
Nye tal fra Realdania viser, at danske boligejere i stor stil går i gang med renoveringer kort tid efter overtagelsen af en bolig. Særligt køkken, gulve og badeværelser bliver ofte udskiftet – og det understreger ifølge flere aktører et voksende behov for faglig...






