februar 9, 2024

Claus Arberg er bestyrelsesformand i Vinduesindustrien. Pressefoto
Building News har talt med bestyrelsesformand i brancheforeningen ‘VinduesIndustrien’ om udviklingen. Privatmarkedet går trægt, men en vigtig ramme er udvidet, og hele klimakrisen vil give stor positiv effekt, lyder analysen.
Af Ebbe Fischer
Claus Arberg er direktør i Hvidbjerg Vinduet, der laver vinduer og døre i plast/composit – samt træ og aluminium. Desuden er han bestyrelsesformand i VinduesIndustrien, og Building News har derfor sat ham stævne til en snak om udvikling i sektoren.
Læs også: Energirenovering i offentlige bygninger vil give vinduesbranchen vind i sejlene
Vækster vinduesbranchen i disse år?
”Nej, det gør den ikke. Men det skal ses på bagkant af den begunstigelse, vi så under corona. Dengang skulle alle have gjort noget ved deres huse, men nu er den effekt jo væk, og vi er endt på et niveau lavere end før corona,” siger Claus Arberg med henvisning til det private marked og giver et eksempel:
”F.eks. meldte Huskompagniet tidligt i 2022 ud, at salget faldt meget. Det giver jo automatisk en effekt, hvor der ikke skal bruges så mange vinduer.”
Ramme udvidet og projektmarkedet kører
Imidlertid kører projektmarkedet godt, fortæller Claus Arberg, siden de store udlejningsejendomme mv. stadig bliver bygget eller skal renoveres.
”Der kører typisk med lidt sikrere skridt. Set på den måde, at hvis der er noget, der skal gøres, finder man pengene til det,” siger han.
”Vi har dog også set en del projekter blive udskudt eller helt annulleret, fordi priserne stak af med inflationen. Dvs. man skulle have en større lejestigning end muligt for at projektet kunne realiseres. Men nu er rammen udvidet set i relation til, hvor meget huslejerne må stige ift. at renovere. Og når rammerne for socialt boligbyggeri udvides, dukker nye projekter op,” siger Claus Arberg.
Visuel tendens: Større ruder
Hvis vi vender blikket mod design, hvilke tendenser ser du så?
“En klar tendens er, at elementerne bliver større og større. Selve det at have dagslys og lysindfald er noget, som arkitekterne bruger mere og mere via vinduer og store facader af glas, så tendensen mod større enheder er fortsat i udvikling. Det er ikke nyt, men det bliver mere og mere udtalt.”
Det er jo noget man har hørt om i mange år – hvor går grænsen?
“Haha… ja.. det er jo en balance, og det er svært at sige. Vores produkter er rigtig gode til at lede lyset ind, og om vinteren skal det jo så være sådan, at man leder mindst muligt varme ud.
I dag er mange bygninger imidlertid så godt isoleret, at problemet ofte er, at man ikke kan komme af med varmen i sommerperioden. Så på et tidspunkt kommer man også til at tænke mere over, hvordan man undgår overophedning. Det kommer til at vokse,” siger Claus Arberg.

Related Articles
Træ danner rammen om Palsgaards nye kontorbyggeri
Palsgaard A/S udvider sit hovedsæde i Juelsminde med en ny kontorbygning, hvor træ får en helt central rolle. Nordstern er valgt som totalentreprenør til at opføre byggeriet, der forventes færdigt i 2026. Af redaktionen en nye kontorbygning opføres i to etager med...
Hvorfor levende bymidter kræver en tydelig vision
Fra fagmenter til formet fremtid: Levende bymidter skabes ikke af fragmenterede initiativer. Men af en samlet strategisk vision. Af Kirsten Østergaard Poulsen, CEO Firstmove & fremtidsadfærdsforsker I dag har mange kommuner og byer masser af gode planer og...
Milepæl i cementindustrien: Aalborg Portland reducerer CO₂ med 800.000 tons
Aalborg Portland reducerede sidste år sin CO2-udledning med 269.100 tons svarende til næsten 16 procent sammenlignet med 2023. Det viser opgørelsen over virksomhedens udledninger i 2024, som nu er verificeret af en uvildig 3. part, Bureau Veritas. De seneste tre år...