Hotel- og lejlighedskompleks på 6.000 m2 på vej i Thyborøn
juni 10, 2024
Foto: Mikael Blomkvist
Et stort byggeri med hotelværelser og ferielejligheder skal stå færdigt senest i 2028. Den tyske ejendomsmæglerkoncern Robert C. Spies Nordics er drivkraften bag.
Af redaktionen
Robert C. Spies Nordics har indgået et samarbejde med danske Werk Arkitekter om at opføre byggeriet, der skal ligge på en 5.400 kvadratmeter stor grund.
Det samlede etageareal bliver på 6.000 kvadratmeter, oplyser Robert C. Spies Nordics i en pressemeddelelse.
“For os er det en ære at få lov til at sætte vores præg på et projekt som dette i et unikt og spændende område, der helt adskiller sig fra det, vi kender i Tyskland,” siger Andreas Fuchs, administrerende direktør for Robert C. Spies Nordics.
Når den indledende planlægningsfase er overstået, skal projektet efter planen overdrages til enten en dansk eller tysk investor.
Lemvig-borgmester Erik Flyvholm er begejstret for udsigten til endnu mere aktivitet på havnen.
“Projektet er af strategisk vigtig betydning for området som turistdestination og for Thyborøns infrastruktur. Det nye byggeri vil være med til at samle havnen, promenaden og byens strøg. Dertil skabes nye opholdsmuligheder med helårsudnyttelse for både besøgende og erhvervsdrivende – og dermed et spændende alternativ til feriehusene i området,” siger Erik Flyvholm i pressemeddelelsen.
Related Articles
Haderslev: 17.425 borgere skal være med til at forme fremtidens landdistrikter
Haderslev Kommune har sendt en omfattende spørgeskemaundersøgelse ud til 17.425 borgere. Med 41 spørgsmål om både hverdagens konkrete behov og de værdier, der skaber tilhørsforhold, skal svarene bidrage til kommende planer og budgetter for kommunens landdistrikter.Af...
Tiny houses bygget af overskudsmaterialer skal give socialt udsatte en ny start
Når byggebranchen taler bæredygtighed, handler det ofte om CO₂, materialer og dokumentation. Men i Viborg arbejder Gjørtler Ejendomme med en model, hvor bæredygtighed også handler om mennesker, fællesskab og muligheden for at bygge noget op, helt bogstaveligt.Af...
Byggebranchen: Lav aktivitet og stigende omkostninger øger konkursrisikoen
Mens den danske økonomi generelt viser robusthed, tegner der sig et mere udfordret billede i byggeriet. Ifølge Atradius er branchen blandt de mest udsatte i 2026, hvor risikoen for konkurser forventes at stige.Af redaktionen/building-news.dk Aktivitetsniveauet er...






