Bravida vinder stor ordre på Nordhavnstunnelen i København

januar 22, 2024

Kirsten Østergaard Poulsen har før haft succes med at forudse en markedsudvikling. Privatfoto

Foto: Vejdirektoratet

Af redaktionen

BESIX-MTH JV har tildelt Bravida Danmark opgaven at udføre installationerne i udbygningen af Nordhavnstunnelen – en ordre til over 200 mio. kr. Det fremgår af en pressemeddelelse.

 

Ny etape af tunnellen

Bravidas forretningsområde Special Projects – Project Management Office (PMO) har været med til at udvikle projektet i samarbejde med BESIX-MTH JV, der i samarbejde med MT Højgaard Danmark A/S har vundet det store udbud vedr. den nye etape af Nordhavnstunnellen.

Den nye etape går fra Svanemøllen til Nordhavn i København. Bravidas opgave omfatter bl.a. installationer af VVS, el, ventilation, vejbelysning og lyssignaler.

 

Mange kompetencer i spil

Nikolaj Bøhmer Jensen er regionsdirektør ved den såkaldte Entreprise Øst hos Bravida Danmark. Han glæder sig over ordren.

”Vi er stolte af at være en del af dette storstilede projekt, hvor vi skal bruge kompetencer fra flere dele af vores organisation,” siger han og tilføjer:

”Det er resultatet af en lang udbudsproces, og det bliver en spændende opgave, der kræver samarbejde mellem forskellige fag og regioner inden for Bravida.”

 

Produktion begynder i 2024 og afsluttes i 2027

Michael Benedict Thulstrup er Deputy Project Director hos BESIX-MTH JV. Han udtaler i pressemeddelsen:

”Vi ønsker Bravida tillykke med kontrakten på udvidelsen af Nordhavnstunnellen i København. I projektets forberedende arbejde har vi haft et tæt samarbejde med Bravida og ser frem til at fortsætte det gode partnerskab.”

Projekterings- og planlægningsarbejdet er allerede i gang. Produktionen påbegyndes i 2024 og forventes afsluttet i sommeren 2027, hvor tunnelen afleveres til Vejdirektoratet, der er bygherre på opgaven.

 

Kilde: Bravida Danmark

Related Articles

Havnen i Struer skal transformeres – projektet er sendt i udbud

Havnen i Struer skal transformeres – projektet er sendt i udbud

Struer Kommune har sendt ’Stævnen’ i udbud. Over de kommende år vil man udvikle de tidligere industriområder på Struer Havn til en attraktiv ny bydel med både boliger, kulturliv og nye byrum.   Af redaktionen En ny promenade langs vandet, et nyt offentligt byrum...

Staten tildeler yderligere 30 mio. kr. til udvidelse af Søby Havn

Staten tildeler yderligere 30 mio. kr. til udvidelse af Søby Havn

Partierne bag Infrastrukturplan 2035 har sikret opbakning til sidste etape af havneudvidelse på Ærø.   Af redaktionen Der er smidt mange milliarder kr. efter havneudvidelser de senere år i Danmark. Selv mindre øer er omfattet. Staten bevilgede således 75 mio. kr....

Bredt flertal allokerer 334 mio kr. til nye cykelstier

Bredt flertal allokerer 334 mio kr. til nye cykelstier

Nu skal der bygges en lang række cykelstier for midler fra cykelpuljen under Infrastrukturplan 2035. Pengene går til cykelstiprojekter over det meste af landet, melder Transportministeriet. Af redaktionen Forligskredsen bag aftalen om Infrastrukturplan 2035 har...