Fuld plade på kommunal klimaalliance – konkrete projekter i støbeskeen

februar 14, 2024

Kirsten Østergaard Poulsen har før haft succes med at forudse en markedsudvikling. Privatfoto

Foto: Pixabay

Med optagelse af den sidste kommune er alle landets kommuner nu med i ambitiøs klimaalliance. Målet er at samarbejde optimalt om helt konkrete klimaløsninger.

 

Af redaktionen

Danmark er det første land i verden, hvor alle regioner har lavet – eller er i gang med at lave – klimahandlingsplaner, som lever op til målene i Parisaftalen.

Planer, der skal omsættes til handling, og derfor har KL, Realdania og de fem regioner dannet et femårigt partnerskab, som skal bidrage til omstillingsarbejdet under navnet ‘Klimaalliancen.’

 

Sidste kommune med om bord

Med formel optagelse af Glostrup Kommune i Klimaalliancen er alle landets 98 kommuner (samt de fem regioner) nu i fuld gang med at bekæmpe klimaforandringerne.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Realdania.

Formålet med Klimaalliancen er således at danne ramme om et fælles udviklingsrum for det omfattende omstillingsarbejde, som venter kommuner og regioner på vejen mod klimaneutralitet senest i år 2050.

 

Metodisk tilgang

Når kommunerne i Danmark udarbejder klimahandlingsplaner, tager de udgangspunkt i en internationalt anerkendt metode, som er udviklet af det globale bynetværk C40 Cities og oversat til en dansk kontekst af CONCITO. Indtil videre står 96 kommuner med en klimahandlingsplan, der er godkendt af CONCITO og C40 og vedtaget i eget byråd.

Planerne har samlet set et mål om at reducere udledningen af drivhusgasser på tværs af alle sektorer med 76 procent i 2030. Det sker samtidig med, at kommunerne arbejder helhedsorienteret og langsigtet med at tilpasse sig til konsekvenserne af klimaforandringerne såsom stigende havvand, ekstreme regnskyl og hedebølger.

 

Glad borgmester

Borgmester i Glostrup Kommune, Kasper Damsgaard, udtrykker glæde over udviklingen:
”Jeg er glad for, at vi i Glostrup Kommune nu også formelt kan tilslutte os Klimaalliancen. Vi glæder os til samarbejdet med andre kommuner om at finde løsninger på klimaudfordringerne. Glostrup er allerede godt i gang med den grønne omstilling, blandt andet ved at reducere energiforbruget i kommunens ejendomme og ved at styrke en bæredygtig offentlig transport.

Vores fjernvarmeudrulning er også godt i gang. I Glostrup går klimainvesteringer hånd i hånd med investeringer i kerneopgaverne målrettet vores borgere. Med klimahandlingsplanen i hånden, og sammen med resten af kommunerne, kan vi endnu bedre arbejde for at gøre en grøn og mærkbar forskel for vores borgere og kommende generationer,” siger hun ifølge pressemeddelelsen.

 

Giver genlyd internationalt

At alle landets kommuner og regioner samarbejder om at udvikle klimahandlingsplaner og levere den nødvendige lokale klimaindsats er unikt i en international sammenhæng. For at inspirere andre til at følge i fodsporene på de danske kommuners klimalederskab, var en dansk delegation inviteret til FN’s klimakonference COP28 for at fortælle om den lokale klimaindsats og om det særlige ved at samarbejde på tværs af hele landet.

 

Kilde: Realdania

Related Articles

Renoveringsprojekt – 2.200 vinduer og døre med op til 60 års levetid

Renoveringsprojekt – 2.200 vinduer og døre med op til 60 års levetid

Et omfattende renoveringsprojekt på Nørrebro i København skal fremtidssikre hele 326 boliger i boligforeningen FSB’s afdeling Ågården. Her bliver der blandt andet installeret nye køkkener, badeværelser og tekniske installationer, men særligt valget af vinduer og døre...

Træ, teknik og lavt aftryk: WoodHub løber med sejren i 2024

Træ, teknik og lavt aftryk: WoodHub løber med sejren i 2024

Det 31.000 m² store kontorbyggeri WoodHub i Odense er kåret som vinder af Årets Lavemissions Træbyggeri 2024. Prisen blev uddelt på trækonferencen Build in Wood i København, hvor projektet blev fremhævet som et stærkt eksempel på, hvordan træ kan erstatte stål og...

Hvorfor levende bymidter kræver en tydelig vision

Hvorfor levende bymidter kræver en tydelig vision

Fra fagmenter til formet fremtid: Levende bymidter skabes ikke af fragmenterede initiativer. Men af en samlet strategisk vision. Af Kirsten Østergaard Poulsen, CEO Firstmove & fremtidsadfærdsforsker I dag har mange kommuner og byer masser af gode planer og...