Sådan vil Esbjerg Kommune fokusere ved centralt udbud

marts 19, 2024

Kirsten Østergaard Poulsen har før haft succes med at forudse en markedsudvikling. Privatfoto

"Formålet med parken er, at den skal være multifunktionel og henvende sig til alle byens borgere med plads til ophold, leg og aktivitet, fordybelse og udeservering," siger borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen (V). Foto: Esbjerg Kommune

Museumspladsen på Østergade 42 i den centrale del af Esbjerg – også kaldet Bibliotekshaven – har i mange år været en populær parkeringsplads. Nu udbydes grundarealet på 11.831 m² med en estimeret byggeret på 13.500 m².

 

Af redaktionen

EDC Poul Erik Bech skal formidle salget af Bibliotekshaven, som det nye projekt på Museumspladsen i Esbjerg er døbt.

Projektet udbydes i offentligt udbud med budfrist d. 26. august 2024, ifølge en pressemeddelelse fra EDC.

 

Konkurrence bag udbud

Esbjerg Kommune afholdt i 2020 i samarbejde med DSB Ejendomme en parallelkonkurrence, der bl.a. omfattede Museumspladsen i den centrale del af Esbjerg.

Vinderforslaget blev tegnet af Tegnestuen Vandkunsten og lægger op til en opdeling af den nuværende parkeringsplads med en ny park på den ene halvdel og en åben karrébebyggelse på den anden halvdel samt en delvist nedgravet parkeringskælder.

 

Kommunens fokus er klart

Borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen (V), udtaler:

“Bibliotekshaven på Museumspladsen rummer et spændende potentiale, som skal have en positiv afsmittende effekt på hele bydelen. Kvalitet bliver et nøgleelement i de løsninger, der skal kendetegne projektet. Det gælder lige fra boligerne til de parkeringspladser, som dagligt bliver benyttet af mange lokale så vel som gæster i byen,” siger han og uddyber fokus med den park, der bliver en del af projektet:

“Formålet med parken er, at den skal være multifunktionel og henvende sig til alle byens borgere med plads til ophold, leg og aktivitet, fordybelse og udeservering. Der skal stadig være mulighed for petanque i samme omfang som i dag, og ellers bedre forhold, f.eks. med overdækket arealer og bedre siddepladser. De store gamle træer i parken bevares så vidt muligt, mens multibanen flyttes til anden lokation i byen.”

 

EDC formidler

De 11.831 m² med 13.500 m² byggeretsmeter skal formidles af EDC Erhverv Poul Erik Bech i samspil mellem det lokale erhvervscenter og den lokale boligbutik.

Projektchef hos EDC Projekt Poul Erik Bech – Tonny Broberg – udtaler:

“Vi er glade for, at Esbjerg Kommune har peget på os til at varetage salget af Bibliotekshaven. Det er et superspændende projekt med et hav af muligheder for både boliger, erhverv og en skøn park, som skal favne esbjergenserne. Det er en meget central placering med stor boligefterspørgsel, og vi har sat et skarpt hold til opgaven med bl.a. vores lokale boligmægler i Esbjerg, Morten Riis Nielsen, som sammen med mig vil bistå interesserede købere med bl.a. at fastsætte salgs- og lejeniveauer for de kommende boliger.”

 

Kilde: EDC

Related Articles

Havnen i Struer skal transformeres – projektet er sendt i udbud

Havnen i Struer skal transformeres – projektet er sendt i udbud

Struer Kommune har sendt ’Stævnen’ i udbud. Over de kommende år vil man udvikle de tidligere industriområder på Struer Havn til en attraktiv ny bydel med både boliger, kulturliv og nye byrum.   Af redaktionen En ny promenade langs vandet, et nyt offentligt byrum...

Staten tildeler yderligere 30 mio. kr. til udvidelse af Søby Havn

Staten tildeler yderligere 30 mio. kr. til udvidelse af Søby Havn

Partierne bag Infrastrukturplan 2035 har sikret opbakning til sidste etape af havneudvidelse på Ærø.   Af redaktionen Der er smidt mange milliarder kr. efter havneudvidelser de senere år i Danmark. Selv mindre øer er omfattet. Staten bevilgede således 75 mio. kr....