Novo Nordisk opgraderer igen i Kalundborg – på vej med parkeringskælder og flere kontorer

juni 3, 2024

Kirsten Østergaard Poulsen har før haft succes med at forudse en markedsudvikling. Privatfoto

Byggeriet af et 12.625 kvadratmeter stort kontorhus i Kalundborg er gået i gang. 

 

Af redaktionen

Derudover skal der bygges et parkeringshus med plads til over 1.300 biler. Det oplyser Novo Nordisk i en pressemeddelelse.

 

Massive investeringer

Novo har siden 1969 haft en stærk tilstedeværelse i Kalundborg, da det første produktionsfacilitet blev åbnet. I perioden 2000 til 2021 investerede Novo årligt omkring en mia. kr. i produktionen i Kalundborg, og i 2021 og 2023 blev der annonceret yderligere samlede investeringer på 60 mia. kr.

Med de mange produktionsudvidelser er der behov for gode hjælpe- og supportfaciliteter. Derfor bliver der på mandag taget første spadestik til en ny og moderne kontorbygning i Kalundborg, der skal huse i alt 500 medarbejdere fra Novo og NNE. Den nye kontorbygning forventes at være indflytningsklar i løbet af første kvartal 2026.

“Set i lyset af de samlede investeringer i udvidelsen af vores produktionsfaciliteter i Kalundborg er tiden inde til, at vi bygger nye, tidssvarende kontorfaciliteter. Med den nye bygning ser vi frem til et endnu bedre arbejdsmiljø og samarbejdsmuligheder,” siger Michael Hallgren, produktionsdirektør for Novo Nordisk Manufacturing i Kalundborg i pressemeddelelsen.

Jesper Kløve, CEO for NNE, tilføjer:

“Vi ser frem til at flytte ind i den nye kontorbygning i første kvartal af 2026 sammen med Novo Nordisk, hvor vi vil fortsætte med at bygge på vores mange- årige tætte samarbejde i de nye fælles omgivelser.”

 

Endnu flere nye kontorfaciliteter på vej

Udover den nye kontorbygning investerer Novo også i en række andre faciliteter for at understøtte udvidelserne. Blandt andet udvides, som tidligere annonceret, det miljøtekniske anlæg i samarbejde med Novonesis, og der bygges en køle/varmering i samarbejde med Novonesis og Kalundborg Forsyning.

Novo er også ved at færdiggøre to generatorbygninger med 40 MW backup-strøm til siten i tilfælde af strømafbrydelser.

 

Fakta om den nye kontorbygning:

Novo Nordisk er bygherre, mens Artelia er rådgiver. 

Arkitekterne fra Tegnestuen Kon- tekst står for designet i tæt samarbejde med Novo. 5E Byg A/S udfører projektet i totalentreprise i samarbejde med INGENIØR’NE og arkitektfirmaet Christensen & Co.

  • 12.625 m2 fordelt på fire etager
  • 500 moderne arbejdspladser
  • Første spadestik: juni 2024
  • Står færdig i løbet af Q1 2026

Kilde: Novo Nordisk

 

Related Articles

”Frygt for social dumping udelukker firmaer fra byggeopgaver”

”Frygt for social dumping udelukker firmaer fra byggeopgaver”

Det stigende fokus på social dumping får nu både hovedentreprenører og udbydere af større byggeopgaver til at vælge deres underentreprenører med større forsigtighed, ifølge en central aktør. Det kan nemlig koste dyrt på troværdigheden, hvis der afsløres snyd med løn...

Dansk Håndværk: Det er for let for tyvene – her er fem tips

Dansk Håndværk: Det er for let for tyvene – her er fem tips

Tyveri af værktøj er en branche i hastig vækst, og især boomer det sorte marked med værktøj stjålet ved indbrud i varevogne. Det vil flere organisationer nu gøre op med. Af redaktionen Tyveri af værktøj er et kæmpeproblem. Sådan lyder det fra arbejdsgiverforeningen...

Værktøjsproducent kommer med opråb efter eksplosion i hælerisager

Værktøjsproducent kommer med opråb efter eksplosion i hælerisager

Kriminelles videresalg af hælervarer er i voldsom fremgang. Især stjålet værktøj fra eksempelvis indbrud i varevogne boomer på det sorte marked. Derfor kommer værktøjsproducent nu med opfordring til deres kunder: Registrer jeres værktøj.   Af redaktionen Festool...